Vi havde en dejlig første skoledag, med en masse forventningsfulde børn.
Dagen blev startet med en fællessamling, hvor eleverne bla. blev mindet om at glæde sig over hverdagen og at hjælpe de andre til at få en god hverdag. Hverdagene er dem vi har flest af og vi har brug for gode hverdage. Vi er stadig en lille skole, hvor vi sammen skal hjælpe alle på skolen til at få en god og tryg hverdag.
Det er altid noget særligt her efter sommerferien. Skolen har ligget øde i 1½ måned og pludselig er den fuld af liv igen. Eleverne møde op med tomme tasker i forventning om, at den skal fyldes med bøger.
Vi har her efter sommerferien kunne byde velkommen til to nye lærere: Morten Leinum og Hanne Evans. Vi håber at de begge vil befinde sig godt her på Brændstrup kristne friskole og at de føler sig taget godt imod, af både kollegaer og elever.
Desuden har efter sommerferien fået 9 nye elever fordelt på 6 klassetrin – det er vi enormt taknemmelige for og håber at de vil føle sig hjemme her. Det betyder også at flere klasser er ved at være godt fyldt op – se her på vores hjemmeside, hvor der stadig er ledige pladser.
I forhold til situationen omkring corona, så glæder vi os over at kunne starte stort normalt op igen. Vi er klar over at det ikke er helt slut endnu, og er fortsat ekstra opmærksom på håndhygiejne. Vi har desuden valgt ikke at have sang ved vores morgensamlinger – i hvert fald de første 14 dage. Det er noget vi savner og glæder os til, at det bliver en del af vores hverdag igen. Eleverne fra 5.-9. klasse har fortsat mulighed for at blive testet to gange om ugen.
Fortsat god hverdag til jer alle sammen 😊